Klassiske pebernødder
Pebernødder skal have lige præcis den størrelse, som man forventer af en pebernød. Ikke for stor og ikke for lille - den skal være een mundfuld. Pebernødder skal være sprøde og krydrede, men må bestemt ikke ødelægge hverken tænder eller appetit, synes vi her i huset. Derfor er denne opskrift helt perfekt.
-
375g smør
-
375g sukker
-
3 æg
-
850g mel
-
1 tsk. stødt ingefær
-
2 tsk. stødt kardemomme
-
1½ tsk. stødt kanel
-
2 tsk. natron
-
3 knsp. hvid peber
-
evt. revet citronskal
Smør og sukker røres blødt. Derefter røres æg i. Sigt mel m/ krydderier og natron og rør den i smør- og sukkerblandingen.
Ælt dejen og rul den ud i finger tykke pølser. Lad den eventuelt stå koldt i et par timer, så den bliver lettere at rulle ud. Skær dejen i passende stykker og tril dem til kugler.
Læg dem herefter på en plade og husk, at de hæver en smule under bagning, så der skal være lidt mellemrum mellem kuglerne.
Pebernødderne bages i en 200°C varm ovn i 10-12 minutter.
Når pebernødderne er færdige, tages de af pladen og lægges på et sted, hvor de kan slippe af med varmen (en bagerist med papir på eller andet)


