Fastelavnsboller og fastelavnsmad
Fastelavnsbollerne stammer samdsynligvis
fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet kaldte dem "heisswecken"
dvs. varmt, rundt bagværk.
I 1700- og 1800-årene var fastelavnsboller ikke nødvendigvis
noget man bagte selv. Både i by og på land kunne hvedebollerne -
som var et særligt lækkeri - købes af omvandrende kagekoner. I
1700-årene kunne man fx spise dem ved at blande krummen med
smør, og udbløde dem i varm mælk. På denne måde kom de i endnu
højere grad til at leve op til kravet om de fede, hvide
fastelavnsspiser. I de seneste år er fastelavnsboller blevet til
wienerbrødsboller ofte fyldt med creme eller flødeskum.
Alternativt bagværk
Tidligere forband man også de såkaldte "strutter" og
"firknopper" med fastelavn. Disse var også bagt af hvedemel, men
havde "alternative" former. Strutten er klippet eller skåret op,
således at den får fire spidser. Firknoppen er derimod sat
sammen af fire selvstændige boller. Endeligt hører også
fastekringlerne til det særlige sortiment. Behandlet på den
rigtige måde kunne de holde i umådeligt lang tid - angiveligt op
til et år!
Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand,
salt og kommen.
Fordi dejen blev kogt før bagningen, kunne kringlerne holde
længe,
- helt op til et år!
.jpg)