Rejetærte med forårsløg
(4 pers)
Dej: 150 g mel, 1 æg, 1 ½ dl yoghurt naturel, 1 knsp.
salt. Fyld: 3 forårsløg, 150 g pillede rejer, 2 æg,
2 dl fløde 9%, 1 dl piskefløde, 1 tsk. Majsstivelse,
salt, lidt cayennepeber.
Ælt en lind dej af mel, æg, yoghurt og salt. Læg et
stykke bagepapir i bunden af en tærteform ca. 24 cm,
bred dejen ud i formen og godt op ad siderne. Snit
forårsløgene i ringe lidt på skrå og blancher dem i
1 ½ min. i spilkogende vand. Hæld dem over i et
dørslag og køl dem af under rindende koldt vand. Dup
dem helt fri for vand på et stykke køkkenrulle. Pisk
æggene let sammen og bland fløde og majsstivelse i.
Smag til med salt og cayennepeber. Vend rejer og
forårsløg i æggeblandingen og fyld det i formen. Sæt
tærten i ovnen på næstnederste rille ved 230 grader.
Skru ned efter 5 min. til 200 grader og bag tærten i
20-25 min. Kan serveres lun eller kold.





