Peberfrugter med ostefyld
2 ret store – langagtige peberfrugter, 2 flødeoste,
½ moden camembert, 3 spsk. smør, salt og hvid peber,
2-3 spsk. finthakket persille..
Skær et låg i peberfrugterne i den ende, hvor
stilken sidder, og fjern forsigtigt indmaden – det
gøres bedst ved hjælp af en saks. Rør flødeoste,
afskorpet camenbert og smør meget kraftigt sammen og
smag til med salt og hvid peber. Tilsæt persillen og
rør igen grundigt. Stop ved hjælp af en teske
ostemassen fast i peberfrugterne og læg dem koldt –
gerne i fryseren i et par timer. Sæt dem hele på
bordet eller skær dem i tynde skiver før
serveringen.





