Ostesoufflé
25 g smør, 50 g mel, 3 ¼ dl fløde, 4 æg, 50 g revet
ost.
Smelt smørret ved lav varme og rør melet i. Tilsæt
fløden lidt efter lidt og lad det koge op under
omrøring. Tag gryden af varmen og køl det noget af.
Tilsæt æggeblommerne én ad gangen og rør omhyggeligt
for hver. Rør den revne ost i og vend til sidst de
meget stivpiskede hvider i dejen. Fordel den i
velsmurte, ildfaste portionsforme med lodrette sider
– de må kun fyldes ca. 2/3 – og stil dem ind i en
250 grader varm ovn i ca. 10 min. Server souffleerne
straks!





