Løgsuppe á la Corinne
2 spsk. margarine, 4 store løg, 2 kartofler, 1 fed hvidløg, 1 spsk.
mel, salt og peber, 1 laurbærblad, ½ l mælk, fintklippet purløg, 2
spsk. tomatpure.
Smelt margarinen og tilsæt løg og kartofler, der er skåret i skiver,
samt det revne hvidløgsfed. Lad det snurre et par minutter uden at
tage farve og drys melet over. Tilsæt salt og peber samt laurbærblad
og spæd med ½ l vand. Lad det koge sagte i ½ time og purer suppen
eller pisk den ud med elektrisk pisker, påsat kniv. Kom den tilbage
i gryden og kog ganske sagte i 15 min. og smag til med salt. Hæld
den i en opvarmet terrin og drys med fintklippet purløg. Rør med få
tag tomatpureen i, så suppens overflade bliver marmoreret. Server
suppen med det samme.