|
Kødsauce
150 g bacon i tynde skiver
800 g magert hakket oksekød
2 auberginer i store tern (ca.
500 g)
4 hakkede zittauerløg (ca. 300 g)
50 g grofthakkede soltørrede tomater
2 dåser hakkede tomater (a ca. 400 g)
4 dl tør rødvin, fx chianti
2 tsk. sukker
4 tsk. groft salt
friskkværnet peber
600 g friske lasagneplader eller
400 g forkogte tørrede lasagneplader
1 liter Mornaysauce 14%
2 spsk. rasp
Bagetid:
Ca. 45 min. ved 200°.
Kødsauce:
Skær baconskiverne i mindre stykker og steg
dem i en stor gryde ved jævn varme i ca. 5
min. Tilsæt det hakkede kød og svits ca. 3
min. eller til det smuldrer og skifter
farve. Tilsæt auberginer, løg, de to slags
tomat, rødvin og krydderier. Kog saucen ved
svag varme og under låg i ca. ½ time. Tag
låget af gryden og kog videre ved jævn varme
i ca. ½ time. Smag saucen til.
Smør 2 brødforme (a ca. 2½ liter) med smør.
Del lasagnepladerne i 12 portioner - de skal
passe nogenlunde til formenes størrelse.
Fordel kødfyld, ostesauce og lasagneplader i
de 2 smurte brødforme således: Kom først 1½
dl kødsauce i bunden af hver form. Hæld
dernæst ½ dl ostesauce i hver og dæk med et
lag lasagneplader. Fortsæt i nævnte
rækkefølge - slut med resten af ostesauce.
Drys lasagnen med rasp og bag den, på en
plade med bagepapir, midt i ovnen. Lad
lasagnen trække tildækket på køkkenbordet i
ca. 10 min.
|