Lam med sorte oliven (Græsk)
½ kg benfrit lamme kød af sadelstykket, 1 fed
hvidløg. Endvidere: 2 æg, 3 dl yoghurt, 25 g
smør, 12-14 oliven, peber, smør eller olivenolie
til formen.
Skær kødet i mundrette stykker. Brun det på alle
sider i en dyb pande. Skær hvidløget igennem og
læg det ned til lammekødet. Læg låg på og lad
kødet snurre mørt. Det varer ikke mere end 5-8
minutter, hvis det er af god kvalitet. Man kan
bruge et billigere et billigere stykke kød, men
så må man lade det stege til det er mørt, dvs.
væsentligt længere. Krydr med peber og kom
kødstykkerne i et velsmurt, ovnfast fad. Pisk æg
og yoghurt sammen, smelt smørret, lad det svale
af og bland det i ægge/yoghurtmassen. Fordel det
over kødet og sæt retten i ovnen for god varme,
200-225 grader i omkring et kvarter, til retten
har fået en smuk farve, og æggemassen er
stivnet. Fordel olivenerne øverst.





