Laksemousse
(4-6 pers)
300 g kogt laks, 2 dl fiskebouillon, 1 ½ dl fløde, 1
bundt dild, 5 blade husblas, salt, peber,
citronsaft, 200 g røget laks i skiver. Tilbehør:
Salat, cremefraiche, dild, citron både, flute eller
toastbrød.
Blend det kogte lakse kød med bouillon, fløde og
hakket dild. Udblød husblas, smelt den over vandbad
og rør den i lakseblandingen. Smag til med
citronsaft og krydderier. Læg denne blanding lagvis
med røgede lakseskiver i en smurt form, der stilles
koldt i mindst 3 timer. Vend ud på et fad på en bund
af salatblade og pynt med dild og citron både. Giv
cremefraichedressing med dild hertil sammen med
enten lune flute eller nyristede toastbrød.





