Laks – Spinatterrin med lakse tatar
400 g spinat, hele blade (frost), 1 ½ dl
cremefraiche 18%, 3 æg, 2 dl mælk, 1 tsk.
Kartoffelmel, salt, friskkværnet peber, lidt reven
muskatnød. 200 g røget laks, 4 skiver trekornsbrød,
¾ dl solsikkeolie, 8 sorte oliven.
Tø spinaten op og pres den helt fri for væde. Pisk
cremefraiche, æg mælk og kartoffelmel sammen, uden
at det skummer. Pisk for svag styrke og tilsæt
krydderierne. Rør den afdryppede spinat i
blandingen, så det forenes. Læg et stykke bagepapir
i en aflang form og hæld spinatblandingen i. Stil
den i en bradepande med lidt vand i bunden og pocher
terrinen på nederste rille i ovnen ved 190 grader i
en time. Fjern ben fra laksen og evt. fedt og hak
resten med en stor skarp kniv. Skær brødet i
terninger og rist det gyldent i olien. Tag dem over
til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Server
terrinen lun sammen med den hakkede laks, oliven og
de sprøde brødterninger.





