Kylling med kokos og chili
(4 pers)
1 stor kylling, 3-4 fed hvidløg, 1 løg, 2 røde chilipebre, ½ dl
olie, 1 dåse kokosmælk, saften af 1 limefrugt, 2 laurbærblade,
sukker, salt peber, 1 grøn chili til pynt.
Del kyllingen i 8 stykker. Hak løg, hvidløg og chili meget fint,
brug gerne blenderen. Rist blandingen i 2-3 spsk olie, pas på, at
det ikke brænder på. Læg kyllingestykkerne i denne pasta, tilsæt
kokosmælk (ryst dåsen først), limesaft og laurbærblade. Rør rundt,
til alt er blandet , og lad retten simre under låg i ca. 30 min. Rør
et par gange undervejs. Tag kyllingestykkerne op, pensl med olie og
grill dem, til de er gyldne på alle sider. Kog sovsen godt ind, smag
til med krydderier og evt lidt sukker. Anret kyllingen på et fad,
hæld sovsen over og pynt med ganske tynde chiliringe. Server med
f.eks jasminris.