Kylling – Citronkylling med chili
1 kylling på ca. 1 ½ kg. Marinade: 2 røde chilier, 4 fed hvidløg, 2
citroner, 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. Timian (el. 4 kviste frisk), 1
spsk. honning, salt, friskkværnet peber. Tilbehør: kogte ris eller
sprøde ovnkartofler.
Parter kyllingen i 6-8 lige store stykker. Marinade: Rør udkernede,
snittede chilier, hakket hvidløg, citronsaft, olivenolie, timian,
honning, salt og peber sammen. Læg kyllingestykkerne i et fad (el. i
en stor pose) sammen med marinaden og lad det marinere i mindst to
timer. Vend kødet et par gange, eller vend posen, så marinaden
fordeles overalt. Hvis kødet har ligget i pose, lægges det nu i et
fad og steges ved 200 grader i ca. 1 time. Øs væde et par gange fra
fadet over kødet under stegningen. Tip! Server også gene brød til og
dyp det i den pragtfulde sky fra kyllingerne.