Kastaniesuppe
250 g ægte kastanier, salt, ½ l vand, 1 l grønsuppe, helst kogt på
kalveben, 1 stort løg, 1 spsk. smør, 1 spsk. mel, peber, 3 spsk.
fløde, hakket persille.
Skær med en lille, skarp kniv et kryds i den spidse ende af
kastanierne – eller knæk dem med det dertil indrettede instrument,
som fås hos større isenkræmmere. Læg kastanierne i en gryde med salt
og vand og kog dem i 15 min. Tag dem op og pil skal og hinder af.
Læg dem i 2 dl af suppen sammen med det hakkede løg og kog dem meget
møre. Passer dem gennem en grov sigte sammen med den væde, de er
kogt i. Bag smørret af med melet og spæk med den kogende suppe lidt
efter lidt. Lad det koge i 5 min. og rør derpå kastanie pureen i.
Smag suppen til med salt og eventuelt peber og rør fløde og hakket
persille i umiddelbart før serveringen.