Gratinerede krabber
1 ds henkogte krabber, ½ kg ds. henkogte aspargesstykker, 150 g ris,
salt, 1 tsk. karry, 2 spsk. smør, 1 æggehvide, 150 g mayonnaise, ½
spsk. mel.
Si væden fra krabber og asparges og bland den med så meget vand, at
der i alt bliver 3 dl. Tilsæt lidt salt og bring det i kog. Drys
risen i og kog den sagte i 12 min. Sluk og lad den stå under låg i
endnu 15 min. Rør karry og smør i og bred risen ud i smurt, ildfast
fad. Fordel det pillede krabbekød og aspargesstykkerne jævnt over
risen. Pisk æggehviden meget stiv og pisk mayonnaisen og det sigtede
mel i. Bred det over ingredienserne i fadet og stil det straks ind i
en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. Server retten straks.